Aktuel banestatus (klik her)
Denne vintersæson benytter vi “enten/eller” princippet.
En runde spilles til enten sommer- eller vintergreens, hvilket tydeligt vil fremgå ved indtjekning samt første tee.
Mandag d. 1. december
Temperaturen viser plusgrader også flere dage frem. Derfor har vi valgt at åbne for sommergreens igen, fra i morgen tirsdag d. 2. december.
Det sker dog med vinterreglerne som kort beskrevet er følgende:
- Alle spillere skal bruge medbragt måtte på klippede områder (kan købes ved check-in).
- Normale teesteder er åbne igen.
- Trolleyspor skal ikke benyttes, når der spilles til sommergreens.
__________________________________________________________________________________
Fredag d. 28. november – Banerne åbner til vintergreens, lørdag d. 29. nov.
Temperaturen har været gunstig de seneste dage, og sne, slud og regn er trukket tilbage.
Derfor kan vi igen åbne for spil til vintergreens fra lørdag den 29. november.
Vi følger vejrudviklingen tæt, da hyppige skift i nedbørstype og temperatur kan have stor påvirkning for banen.
Vi minder om, at de gældende regler for spil på vinterbanen er gældende.
Disse kan læses nederst på siden.
Selv om der spilles på vinterbanen, skal alle tider fortsat bekræftes i GolfBox.
Vi opfordrer desuden til at benytte digitale scorekort via ”MIT GOLF”-appen.
Vi ønsker alle en god weekend og en god runde.
————————————————————————————————————————–
Mandag d. 11. november – Alle baner LUKKET.
Vi bliver desværre nødt til midlertidigt at lukke banen som følge af de kommende vejrforhold. Vejrudsigten melder sne efterfulgt af slud og regn samt stigende temperaturer. Når jorden er frossen og efterfølgende udsættes for nedbør i form af tøsne eller regn, kan vandet ikke trænge ned i undergrunden. Det betyder, at overfladen bliver vandmættet, hvilket gør græsset ekstremt sårbart.
Under sådanne forhold opstår der flere problemer:
- Manglende dræning: Frossen jord fungerer som en barriere, så vandet bliver liggende ovenpå og skaber risiko for dybe aftryk og mudrede områder.
- Risiko for skader på græstæppet: Træd og kørsel på vandmættede eller optøende overflader kan rive rødderne løs og give langvarige skader, som først viser sig i foråret.
Øget slid på semirough & fairways: Kan tage varig skade, da det kompakte, våde top lag reducerer ilt til rødderne, hvilket svækker planterne og øger risikoen for sygdomme.
For at beskytte banen og sikre de bedst mulige forhold for jer, når vi åbner igen, er vi derfor nødt til at holde den lukket, indtil vejret stabiliserer sig, og forholdene er forsvarlige.
————————————————————————————————————————–
Gældende vinteregler for 2025/2026
Vintergolf er en fantastisk måde at holde formen ved lige og nyde den friske luft!
Alt efter banens stand og vejret vil vi på et tidspunkt inden for den næste månedstid overgå til fuld vinterbane. Det betyder at der vil blive lukket ned for sommergreens og man skal spille til vintergreens. Når dette sker skal vintergolf spilles efter følgende regler og retningslinjer.
Husk at følge disse retningslinjer for at skåne banen og sikre, at vi alle får en god oplevelse gennem vintermånederne.
Vi ser frem til at se jer til vintergolf!
Vinterregler
- Vintergreens: Der overgås til vinterbane så snart banen ikke længere kan holde til spil på sommergreens.
- Fairways, semirough : Når der skiftes til vinterbane, skal der på fairway og semirough spilles fra medbragt mobil måtte (kan købes i Golfmore automaten ved check-in for kr. 90).
- Frost, Tåge, mørke, sne o.l.: Kan din golfrunde ikke startes til den reserverede tid, f.eks. pga. tåge, mistes alle rettigheder, og ny tid skal bookes.
- Trolley-spor: Trolley-spor er markeret med ORANGE pæle langs hullerne. I det markerede område må man køre og parkere trolleys, hvorefter man tager den kølle/jern/putter, man skal bruge og går hen til sin bold for at slå.
Vi anbefaler og henviser så vidt muligt til brug af bærebags, og afhængig af vejr og banestand forbeholder greenkeeperne sig ret til at lukke for brug af trolley. - Buggy/Egne køretøjer: Lukket for kørsel indtil sommersæsonen, primo april 2026.
- Vis ekstra hensyn: Natur og græs er særligt sart om vinteren, og skader her kan række til langt ind i foråret. Vær ekstra opmærksom på din færdsel, respektér skiltning og anvisninger og pas særligt godt på græs og greensområder.
- Banelukning: I perioder vil banen være lukket helt eller delvist pga. vand, sne, vejr eller blot for at give nødvendig ro og pleje.