SGK
Junior & Ungdom
Junior & Ungdom
I Silkeborg Golfklub har vi stolte traditioner for at udvikle golfspillere i absolut topklasse – fra de allerførste sving som junior til succes på den internationale scene.
Det var netop her, på Silkeborg-banen, at Ryder Cup-kaptajn og mangedobbelt DP World Tour-vinder Thomas Bjørn tog sine første skridt i golfsporten. Det samme gjorde Morten Ørum Madsen – og flere andre talenter, som har haft deres golfmæssige opvækst i klubben. Elitegolf ligger med andre ord dybt forankret i vores DNA.
Danmarks mest inkluderende golfmiljø for børn og unge
Vi vil skabe Danmarks mest inkluderende og udviklende golfmiljø for børn og unge.
Hos os møder juniorer og unge et trygt fællesskab, hvor der er plads til både drømme, forskelligheder og store smil – på tværs af alder, køn og niveau. Her opstår venskaber, selvtillid og glæden ved spillet, uanset om målet er hyggegolf eller elite.
Træningen varetages af klubbens professionelle trænere, som sikrer, at hver enkelt udvikler sig i sit eget tempo – med fokus på både trivsel, færdigheder og ambitioner.
Anerkendt for vores indsats
Vores målrettede arbejde blev i december 2024 anerkendt af Dansk Golf Union, da Silkeborg Golfklub som en af de første klubber i Danmark blev certificeret med Børne-Ungeløftet. En blåstempling, vi er både stolte af – og forpligtede af.
Et medlemskab, der følger udviklingen
Vi tilbyder fleksible medlemskaber for børn og unge i alderen 0–25 år
Læs mere om mulighederne i menuen til højre.
Følg med i hverdagen
Vil du opleve hverdagen, fællesskabet og de mange gode øjeblikke?
Så følg Silkeborg Golfklubs juniorer på Facebook.
Vi glæder os til at byde nye juniorer og familier velkommen.
JUNIOR & UNGDOM
Hvordan bliver jeg medlem?
Vores medlemskaber for Junior & Ungdom er aldersinddelt i 5 kategorier.
Læs mere om medlemskaberne.
Undervisning & Træning
Der tilbydes undervisning til aldersgruppen 5-18 år, opdelt i tre grupper. Grupperne er tilpasset juniorernes alder.
Der er udover de viste grupper også en juniorelitegruppe, som trænerne optager spillere til efter niveau, engagement og spilleudvikling.
Vi opfordrer alle til at møde 30 min. før træningsstart, så man er klar ved træningens begyndelse.
Junior MINI (4-7 år) Onsdage kl. 16.30 – 17.30
Denne gruppe henvender sig til alle juniorer imellem 4-7 år. Der lægges vægt på at skabe et attraktivt miljø – såvel sportsligt som socialt. Træningen er en kombination af leg, slag-træning, kortspilstræning og spil på banen. Der er træning for Junior MINI i Silkeborg. Denne træning varetages af frivillige trænere.
Junior MELLEM (8-11 år) Tirsdage kl. 16.30 – 17.30
Denne gruppe henvender sig til alle juniorer imellem 8-11 år. Der lægges vægt på at skabe et attraktivt miljø – såvel sportsligt som socialt. Træningen er en kombination af slag-træning, kortspilstræning og spil på banen. Der er træning for Junior MELLEM i Silkeborg.
Junior STOR (12-18 år) Tirsdage & Ons. kl. 17.30 – 18.30
Holdet henvender sig til de juniorer i alderen 12-18 år, som vil lidt mere. Træningen her sætter stor fokus på: teknisk træning, mental træning og taktisk strategi på banen.
Undervisningen er inkluderet i kontingentet for juniorer.
Ude på banen - Spil og Turneringer i klubben
Spil på banen
For at spille på banen, skal man bestille tid via dette link der kræver login. Man får adgang til banen når man melder sig ind og kan spille med det samme.
Begynder
Er man helt ny golfspiller, skal man deltage i vores “fredagsspil”, før man får adgang til at spille på banen på egen hånd.
“Vejen til stor bane” – Banetilladelse
Hver fredag mødes vi og spiller 9 huller fra kl. 16:30.
Som ny golfspiller vil man om fredagen blive introduceret for golfens regler og hvordan man kommer rundt på banen. Dette sker altid sammen med en voksen.
Fredagsspil
Hver fredagen i højsæsonen mødes vi hver fredag og spiller 9 huller. Alle juniorer og ungdomsspillere kan melde sig til. Her møder og spiller man sammen med andre på samme alder og niveau, så der er mulighed for at finde en ny golfmakker eller to.
Sociale aktiviteter & arrangementer
Selvom golf spilles individuelt, er fællesskabet i og omkring afdelingen afgørende og noget vi vægter højt.
Derfor afholdes der løbende gennem sæsonen en lang række aktiviteter for at fremme fællesskabet.
- SommerCamp
- Udflugt/besøg på anden bane, evt. med overnatning.
- Fællesspisninger, den sidste fredag i måneden (april-september) i forbindelse med fredagsspil. Hele familien er velkommen.
- Senior/Junior Turnering, hvor man spiller én junior og én senior som hold.
DGU Turneringer / Holdturnering / Danmarksturnering
Juniorer uanset banetilladelse eller ikke banetilladelse har mulighed for at komme ud og spille turneringer.
I Silkeborg Golfklub har vi en målsætning om at flest mulige juniorer skal ud og spille turneringer.
Silkeborg Golfklub betaler for tilmeldingen til D-Tour mini, D-Tour by Golfstore, holdturnering og Danmarksturneringen.
D-Tour mini
Er for spillere med højt hcp. 50-54 også for dem som ikke har banetilladelse. Turneringen foregår samme dage og steder som D-Tour by Golfstore. Der spilles 6 turneringer, det vil sige 6 gange i løbet af sæsonen på 6 forskellige baner. Der spilles som udgangspunkt ”Vejen til stor bane”, et spillekoncept som juniorspilleren allerede kender fra træningen i Silkeborg Golfklub.
Det er muligt at tilmelde sig til hele pakken (alle 6 gange), her skal junioren som minimum deltage i de 4 ud af 6 turneringer. Eller junioren kan tilmelde turneringerne enkeltvis. Ungdomsudvalget informerer yderligere, når tiden for tilmelding nærmer sig.
Læs mere om D-Tour mini på DGU’s hjemmeside
D-Tour by Golfstore
Er for juniorer med banetilladelse. Der spilles i to rækker, Der spilles 6 turneringer, det vil sige 6 gange i løbet af sæsonen på 6 forskellige baner og et efterfølgende finalespil (Super Cup, Mini CUP og Maxi Cup. Turneringen er fordelt på U13, U16 og U25 og hver gruppe spiller i 2 forskellige niveauer, A-rækken (handicap 54-25,1) og M-rækken (handicap under 25).
Det er muligt at tilmelde sig til hele pakken (alle 6 gange), her skal junioren som minimum deltage i de 4 ud af 6 turneringer. Eller junioren kan tilmelde turneringerne enkeltvis. Ungdomsudvalget informerer yderligere, når tiden for tilmelding nærmer sig.
Læs mere om D-Tour by Golfstore på DGU’s hjemmeside
Holdturneringen
Er en turnering hvor der stilles med 4 spillere, hvor der spilles hulspil mod en anden klub. To juniorer spiller foursome og to juniorer spiller singler. Det er træneren, som udtager spillere til holdturneringen.
Danmarksturneringen for Ungdom
Silkeborg Golfklub har to hold med i hhv. 1. og 2. division. Holdet består af 4 spillere, der spilles hulspil. En foursome og to singler. Det er træneren, som udtager spillere til Danmarksturneringen.
Læs mere om Danmarksturneringen for Ungdom
Makker Cup
Makker Cup er makkerturnering, hvor to juniorer spiller greensome. Handicapgrænsen er 53,9 og ned.
Juniorerne sørger selv for at finde makker og tilmelde turneringen.
Girls Only
Girls Only er en ranglisteturnering for piger, hvor pigerne mødes fra hele landet fire gange på en sæson.
DGU’s ranglisteturneringer for juniorer
Ranglisteturneringer er for juniorer, som ønsker at være elitespiller.
Se DGU’s ranglisteturneringer for juniorer her
Vinter-Tour
Vinter-Tour handler om fællesskab henover vinteren med sjove turneringer lige fra spil på bane til Sim Golf.
Frivillige/hjælpere
Frivillige kræfter er hjertet i alt foreningsliv – og det gælder naturligvis også i Silkeborg Golfklub. Den positive udvikling, vi oplever både på banen og i klubben som helhed, betyder, at vi løbende får brug for flere hænder og gode hoveder til mange forskellige opgaver.
Uanset om du har meget eller lidt tid at give, kan din indsats gøre en stor forskel. Der er opgaver af alle typer – både praktiske, administrative og sociale – og vi sørger selvfølgelig for den nødvendige introduktion eller oplæring, så du føler dig godt klædt på.
At være frivillig i Silkeborg Golfklub handler ikke kun om at hjælpe – det handler også om at være en del af et stærkt fællesskab og bidrage til, at klubben fortsat kan være et godt sted at spille golf og være sammen.
Her kan du/I se hvilke opgaver vi søger hjælp til:
- Afvikling af fredagsspil
- Hjælpere til SommerCamp.
- Holdturneringskaptajner
Kontakt Anne Kirsten Andersen for mere information.
Børne- og Ungeudvalget - Kontaktpersoner
Udvalgsmedlemmer:
Anne Kirsten Andersen,
Tlf. nr. xxxxxxx,
Mail xxxxxxxx
Kirsten Bisgaard Mathiesen,
Tlf. nr. xxxxxxx,
Mail xxxxxxxx
Træner:
Jógvan Jespersen
Tlf. nr. 8685 3399.
Mail: procenter@silkeborggolf.dk
Børne- & Ungekoordinator:
Jesper S. Kjeldsen
Tlf. nr. 8685 3399
Mail: jesper@silkeborggolf.dk
Administration/indmeldelse:
Tlf. nr. 8685 3399
Mail: welcome@silkeborggolf.dk
Årshjul - Kalender
Sponsorer
Vi søger aktuelt sponsorer til spillertrøjer, som vi hvert år tilbyder vores juniorer.
Derudover også til vores udflugt og SommerCamp, hvor bidrag vil blive brugt til at afvikle arrangementer med et spændende indhold.
Ønsker du at høre nærmere om sponsorater, kontakt venligst Anne Kirsten Andersen.
Vinterkalender 2025/2026, Træning og Simulatorgolf