Banen lukkes midlertidigt grundet tøvejr

Banen lukkes midlertidigt

Plusgrader kombineret med nedbør og en jordbund, der fortsat er bundfrossen ned i ca. 60 cm, skaber sårbare forhold, hvis der spilles på banen.

Derfor holder vi banen lukket i en periode.

Selvom overfladen kan se tøet ud, er jorden under stadig frossen.

Den frosne jord fungerer som en prop, så smeltevand og regn bliver liggende ovenpå og gør overfladen blød og mudret.

Vandmættet og beskadiget græs er samtidig mere modtageligt for svamp og ukrudt.

Så snart frosten er væk, og forholdene er forsvarlige, genåbner vi banen.

Tak for jeres forståelse.

Greenkeeperteamet