(Bestyrelsesmøder 1. og 17. september 2025)
Kære medlemmer
Her får I en status fra bestyrelsesmøderne i Silkeborg Golfklub og Silkeborg Golf A/S, som blev afholdt den 1. og 17. september 2025.
Budgetarbejde
Bestyrelserne i både Silkeborg Golfklub og Silkeborg Golf A/S er påbegyndt arbejdet med budgetterne for næste sæson. De endelige budgetter fremlægges til godkendelse på generalforsamlingen den 26. november 2025.
Kontingent
Kontingentopkrævningen for 2026-sæsonen udsendes 1. oktober 2025.
Vi ser frem til endnu et år med masser af golfoplevelser og fællesskab i klubben.
Medlemsstatus
Pr. 31. august 2025 har Silkeborg Golfklub i alt 1.775 medlemmer. Dette udgøres af 1.564 aktive medlemmer, hvilket er 43 flere end budgetteret. Heraf er 1.298 *tunge medlemmer hvilket ligeledes ligger 5 over budget.
I september forventes en tilgang på 27 aktive medlemmer, hvoraf 12 forventes af være *tunge medlemmer.
Drift og bane
Banen gennemgår i øjeblikket det planlagte efterårsarbejde med bl.a. prikning, vertikalskæring og topdressing. Over vinteren vil der blive fældet enkelte træer for at forbedre lysforholdene.
På det administrative område arbejdes der med forberedelser af næste sæson. Dette omhandler sponsorprogrammer, banekalender og udvalgssammensætning for juniorer mv.
Fundraising og udvikling
Bestyrelsen arbejder på at søge eksterne midler til investeringer, der kan styrke driften og oplevelsen for medlemmer og gæster, herunder udstyr til banevedligeholdelse og træningsområder.
I den forbindelse hermed er der oprettet et udviklingsudvalg bestående af ansatte og frivillige fra bestyrelsen, som skal arbejde med idéer og forslag til, hvordan klub og bane kan videreudvikles.
Frivillig-turnering
Silkeborg Golfklub inviterer alle frivillige hjælpere i 2025 til en festlig afslutning på sæsonen med frivillighedsturnering søndag den 5. oktober 2025.
Der spilles både en 9-hullers og en 18-hullers turnering.
Tilmelding skal ske senest fredag den 26. september via GolfBox.
Bestyrelsen takker alle frivillige for den store indsats gennem året – jeres engagement er afgørende for klubbens fællesskab og succes.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Silkeborg Golfklub og Silkeborg Golf A/S
*tunge medlemmer udgøres af 9-hullers og 18-hullers medlemskaber over 26 år.